+45 46 40 48 04 // ungdomsskolen@lejre.dk

Vilde Vulkaner - Juniorklubben

Juniorklubben i Hvalsø

Vilde Vulkaner 2025 afholdes 2. - 4. juli (Kun for 6. klasse). Du skal være indmeldt i Juniorklubben for at deltage! - Max 24 pladser. Læs mere længere nede -

Tid og sted
2. - 4. juli 2025.
Aldersgrænse
For alle unge
Pris
500,-
Antal ledige pladser
Holdet åbner for tilmelding søndag 09. feb. 2025 kl. 12:00

Beskrivelse

Vilde Vulkaner har ændret reglerne for deltager alderen fra i år. Dvs. at vi desværre ikke længere må tage 7. og 8. årgang med på Vilde Vulkaner :(

- Så turen er kun for 6. årgang.

Nu er det muligt at tilmelde sig Vilde Vulkaner! (Når tilmeldingen åbner d. 9. Feb kl. 12:00)

Vilde Vulkaner 2025 afholdes 2. - 4. juli.

. (Vi kører ned og reserverer Pavilionplads og teltplads tirsdag).

Der er 24 pladser - først til mølle princippet.
Vi tager afsted onsdag morgen og er hjemme fredag lidt over middag.

I kan holde øje med programmet på vildevulkaner.dk

Vi afholder et lille formøde inden vi tager afsted, hvor vi aftaler regler, praktisk info og teltfordeling. Vi sender info ud omkring tid og sted. Det bliver i Juni måned. Vi medbringer selv telte til turen. Man må meget gerne selv medbringe telt. Men man kan også låne af ungdomsskolen. I skal selv være med til at sætte telt op! Til formødet lægger vi en plan for hvem der sover sammen.

Info og pakkeliste til vilde vulkaner:

Sørg for at kontakte de voksne hvis I har problemer eller bliver uvenner. Vi har før prøvet at I har gået med det selv. Vi vil gerne hjælpe jer med at løse konflikter osv. Det skal være en god tur for alle.
Ingen må gå alene eller føle sig alene på turen.
Energidrikke er forbudt!

Det er vigtigt at I overholder vores faste mødetider, og de aftaler vi laver sammen dernede.
Vi vil gerne vide hvis I tager medicin eller smertestillende, så vi har styr hvad I indtager. – Så vi er opmærksomme på jer.
Festivallen udleverer gratis morgenmad, frokost (ikke onsdag) og aftensmad.


Afgang Juniorklubben: Onsdag kl. 10:00
Hjemkomst: ca. kl. 11:30 Fredag. (Måske lidt før).

Kontakt nummer til (Også under festivallen) Jesper: 4049 1096

Pakkeliste:

Ét telt til jeres gruppe. (OBS! I skal selv have nogenlunde styr på at kunne slå jeres telt op selv)
Sovepose & liggeunderlag
Tøj til torsdag og fredag. (Det er koldt om aftenen) evt. regntøj, praktisk fodtøj.
Toiletgrej – Tandbørste og tandpasta.
Egen service (1 dyb tallerken, gaffel, kniv, ske)
Solcreme – evt. myggespray.
Lommepenge (Der kan betales med mobilepay, kort og kontanter)
Drikkedunk / Vandflaske
Sygesikringsbevis.
Evt. Mobiltelefon og Lader.
Evt. Madpakke til frokost onsdag (Det er også muligt at købe mad i boderne)


Andre hold i samme kategori